10-04-2005
Puuh, den dårlige samvittighed trykker - det er længe siden, at vi har skrevet.
Ordforrådet er fremragende, lange sætninger gramatisk korrekt flyder ud af Lea og Majas munde.
De er også blevet udspekulerede og narrer deres forældre og bedsteforældre.
Temperament kan man godt sige at de begge har, og de ved hvad de vil.
Vi har lige haft to ugers ferie, hvor vi ikke lavede andet end at hygge - superfedt og superfedt vejr. Tanken var at bleerne skulle smides, men det blev ikke i denne omgang.
De er blevet så store og kan så meget selv. De er begyndt at spise med kniv og gaffel og det går egentlig ganske fint. De kan naturligvis selv tænde både video og dvd, og har allerede spillet deres første computerspil: Pixelines lillebror.
Som billederne viser, hjælper de også med i husholdningen, og dere faste opgave er at hjælpe til med at tømme opvaskemaskine. Som billederne illustrerer hjælper de også med at støvsuge.
Einstein er blevet i sær Majas ven, og hun er også blevet hans ven. De kæler og begge piger har efterhånden forståelse for at man skal være forsigtig når man nusser en kat.
Tælle er også noget der er blevet et hit. Både Maja og Lea kan tælle til 15-18 stykker. Der går meget tid med at tælle, hoppe og danse. Bogstaver er også sjovt, og de kan efterhånden ret mange bogstaver.





